Befordringstilskud i forbindelse med introduktionskurser og brobygningsforløb
Fra september 2026 skal befordringstilskud i forbindelse med introduktionskurser og brobygningsforløb søges i FSKR Portalen. I portalen vil det være muligt at finde vejledning.
Gældende for skoleåret 2025/26
De skoler der har søgt og fået tildelt rådighedsbeløb kan nu indsende anmodning om udbetaling af udgifter. Skema til anmodning findes her.
Gældende for skoleåret 2026/27
Fra skoleåret 2026/27 vil der ikke længere blive beregnet et tilskud til skolen. I stedet vil Fordelingssekretariatet foretage udbetalinger på basis af skolens ansøgning suppleret med bilag. De udgiftsbilag der ligger til grund for ansøgningen uploades i FSKR Portalen.
Anvendelse
Tilskuddet kan anvendes til elever i 8. til 10. klasses deltagelse i introduktionskurser og brobygningsforløb på erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasier, almene gymnasier, højere handelsskoler og højere forberedelseskurser samt elevernes deltagelse i ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv på arbejdspladser udenfor skolen.